˛

LIDT HISTORIE OM

MINORITETERNES GRUNDLOVSDAG

 

Minoriteternes Grundlovsdag blev afholdt første gang i 1999 i regi af Landsorganisationen af Arbejdsledige (som ikke eksisterer mere). Siden 2005 har arrangementet været afviklet i samarbejde mellem Christianias Kulturforening og forskellige repræsentanter for minoritetsgrupper, i de senere par år især sammen med Landsforeningen Lediges Vilkår (LLV).

Arrangementet er tænkt som en slags modpol til de klassiske grundlovsarrangementer, hvor repræsentanter for de politiske partier stiller sig op på ølkasser i de grønne lunde og roser sig selv og deres parti. Minoriteternes Grundlovsdag har alle årene haft fokus på folkeretten som den er tænkt ind i den danske grundlov, og som den misligholdes i den virkelige verden.

Udover Grundloven, handler Minoriteternes Grundlovsdag også om samfundets outsidere i bredeste forstand, med kulturelle indslag fra gøglere og kunstnere.

 

På vegne af Minoriteternes Grundlovsdags arbejdsgruppe

Britta Lillesøe, Hans Schjørmann og Ole Strandberg

MGsideoverskrift1
˛